Når private huse, parcelhuse og andre bygninger skal enten ombygges eller rives ned, er det ejerens pligt at sørge for, at der bliver foretaget en miljøscreening af bygningerne.

Miljøscreeningen skal afdække om bygningerne eller dele af dem indeholder miljøskadelige stoffer. Det, der ifølge loven skal screenes for, er asbest, klorerede paraffiner også kendt som KP’er, PCB, tungmetaller, olie og PAH’er som er tjærestoffer.

I udgangspunktet gælder denne forpligtelse i forhold til alle huse, der har gennemgået en ombygning, fået en tilbygning eller lignende. Det er dog især huse fra perioden mellem 1950 til 1977, som har den største risiko for at indeholde skadelige stoffer i bygningsdele. Man skal altid overlade miljøscreeningen til erfarne fagfolk og analysen af de prøver, der tages, skal altid foretages på et akkrediteret laboratorium.

En miljøscreening er en lovbestemt procedure, der sørger for, at bygninger undersøges for skadelige stoffer, der kan ødelægge miljøet. Det er en screening, der skal foretages, når en bygning eller en bygningsdel skal rives ned eller bygges om. Screeningen går efter en lang række forskellige stoffer, som man vil undgå i miljøet og, det er således ikke kun asbest og PCB, man er på jagt efter.

Måske virker det uoverskueligt at skulle sørge for både en miljøscreening og korrekt håndtering af processen, både hvad angår arbejde og affaldshåndtering, når man står foran et større byggeprojekt. Det kræver både tid og koster penge, men du skal huske at tænke på, at det ikke bare er et ubelejligt lovkrav. Det er med til at sørge for, at indeklimaet i huset ikke er sundhedsskadeligt for beboerne og er derfor en vigtig procedure. Ud over det sundhedsmæssige aspekt ender det ofte også med at blive dyrere for bygherren eller ejeren, hvis de undlader at få foretaget en miljøscreening, og så alligevel skal skilles sig af med giftigt affald i forbindelse med byggeprojektet.